RESPEKT

 

Vi har respekt for hinanden som kolleger og for dig som kunde. Derudover har vi har i høj grad også respekt for vores leverandører, deres ansatte, de forhold de arbejder under og planeten vi skal give videre. Derfor er det en selvfølgelighed for os at have styr på alt det man ikke umiddelbart kan se, er i orden – det har givet tillid og langvarige samarbejder. Vores kunder har vidt forskellige krav og det vil altid være en individuel snak fra kunde til kunde. Men tag snakken med os, så garanterer vi at leve  op til de krav I end måtte have.

 

BSCI

Vi lever op til de krav I måtte have til arbejdsforhold og social audits hos vores fabrikker. Ved ønske om social audits, tager vi udgangspunkt i Amfori BSCI’s retningslinjer og metoder. Amfori BSCI (Business Social Compliance Initiative) er en medlemsorganisation for virksomheder, der arbejder for at fremme sociale forbedringer i leverandørkæden. Medlemskab heraf, er især relevant for fabrikker og producenter, som jævnligt auditeres for at påvise, at de lever op til BSCI’s principper og Code of Conduct.

UN Global Compact

UNGC er et internationalt initiativ for at promovere bæredygtig udvikling. Det er et frivilligt netværk af virksomheder og andre organisationer, med et værdisæt bygget på globalt vedtagne principper. 

Baxx er medlem af UN Global Compact initiativet, og har været aktiv deltager heraf siden 2013. Vi støtter op om UNGC’s 10 principper og benytter bl.a. deres grundlæggende værdier, som udgangspunktet for vores egen Code of Conduct.

OEKO-TEX og GOTS

 

OEKO-TEX er en tekstilcertificering som viser, at den færdige tekstilvare ikke indeholder skadelige stoffer eller kemikalier. Den mest brugte standard herunder hedder OEKO-TEX Stan-dard 100 og garanterer, at det færdige produkt er 100% i orden og klar til brug, uden at skulle vaskes først. GOTS (Global Organic Textile Standard) er en tekstil- certificering som viser, at de benyttede tekstilfibre er økologiske og ikke indeholder skadelige stoffer, samt at den producerende fabrik lever op til sociale og kvalitetsmæssige krav. 

  • GOTS Organic: betyder at tekstilvaren
    indeholder minimum 95% økologiske fibre.
  • GOTS made with Organic: betyder at tekstilvaren
    indeholder minimum 70% økologiske fibre.

 

Produkttest og dokumentation

Vi er altid opdateret på den seneste produktlovgivning, både i Danmark og EU, og sørger for den rette dokumentation på jeres varer, hvilket understreges af Baxx ISO-certificeringer indenfor kvalitetsledelse (ISO 9001) og miljøledelse (ISO14001).

Vi stiller høje krav til vores leverandører for at sikre, at de lever op til vores kvalitetskrav og Code of Conduct. Vores tests og audits udføres altid af anerkendte testbureauer.

Baxx Promotion A/S

MAN – TORS
8:00 – 16:00

FREDAG
8:00 – 15:30

WEEKEND OG HELLIGDAGE
Lukket

Noget vi kan hjælpe med?

Send os en mail og vi vender tilbage til dig!